dvæle

Danish

Etymology

From Old Norse dvelja.

Verb

dvæle (imperative dvæl, infinitive at dvæle, present tense dvæler, past tense dvælede, perfect tense dvælet)

  1. to linger, to dwell

Conjugation

Conjugation of dvæle
active passive
infinitive dvæle dvæles
present dvæler dvæles
past dvælede —
imperative dvæl —
participle
present dvælende
past (have / havde) dvælet
gerund dvælen

Derived terms

References