docher
Old Irish
Verb
do·cher
Romanian
Etymology
Borrowed from French docker, from English docker.
Noun
docher m (plural docheri)
Declension
| singular | plural | |||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative-accusative | docher | docherul | docheri | docherii |
| genitive-dative | docher | docherului | docheri | docherilor |
| vocative | docherule | docherilor | ||