diversio

Latin

Etymology

From dīvertō + -tiō.

Noun

dīversiō f (genitive dīversiōnis); third declension

  1. the act of diverting, a diversion.

Declension

Third-declension noun.

singular plural
nominative dīversiō dīversiōnēs
genitive dīversiōnis dīversiōnum
dative dīversiōnī dīversiōnibus
accusative dīversiōnem dīversiōnēs
ablative dīversiōne dīversiōnibus
vocative dīversiō dīversiōnēs

Descendants

  • → English: diversion
  • → Spanish: diversión
  • → French: diversion
  • → Italian: diversione
  • → Portuguese: diversão
  • → Polish: dywersja

References