desiderativus

Latin

Etymology

    From dēsīdero + -īvus.

    Adjective

    dēsīderātīvus (feminine dēsīderātīva, neuter dēsīderātīvum); first/second-declension adjective

    1. (grammar) desiderative

    Declension

    First/second-declension adjective.

    singular plural
    masculine feminine neuter masculine feminine neuter
    nominative dēsīderātīvus dēsīderātīva dēsīderātīvum dēsīderātīvī dēsīderātīvae dēsīderātīva
    genitive dēsīderātīvī dēsīderātīvae dēsīderātīvī dēsīderātīvōrum dēsīderātīvārum dēsīderātīvōrum
    dative dēsīderātīvō dēsīderātīvae dēsīderātīvō dēsīderātīvīs
    accusative dēsīderātīvum dēsīderātīvam dēsīderātīvum dēsīderātīvōs dēsīderātīvās dēsīderātīva
    ablative dēsīderātīvō dēsīderātīvā dēsīderātīvō dēsīderātīvīs
    vocative dēsīderātīve dēsīderātīva dēsīderātīvum dēsīderātīvī dēsīderātīvae dēsīderātīva

    Synonyms

    • meditātīvus

    Descendants

    • → English: desiderative
    • → German: desiderativ

    References