cvintet
Romanian
Etymology
Borrowed from Italian quintetto.
Noun
cvintet n (plural cvintete)
Declension
| singular | plural | |||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative-accusative | cvintet | cvintetul | cvintete | cvintetele |
| genitive-dative | cvintet | cvintetului | cvintete | cvintetelor |
| vocative | cvintetule | cvintetelor | ||