chimir

Romanian

Etymology

    Borrowed from Ottoman Turkish كمر (kemer), from Persian کمر (kamar).

    Noun

    chimir n (plural chimire)

    1. girdle

    Declension

    singular plural
    indefinite definite indefinite definite
    nominative-accusative chimir chimirul chimire chimirele
    genitive-dative chimir chimirului chimire chimirelor
    vocative chimirule chimirelor