brøleabe

Danish

Etymology

From brøle (“to roar”) +‎ abe (“ape, monkey”).

Noun

brøleabe c (singular definite brøleaben, plural indefinite brøleaber)

  1. howler monkey, (Alouatta)
  2. (figurative, derogatory) a loudmouth

Declension

Declension of brøleabe
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative brøleabe brøleaben brøleaber brøleaberne
genitive brøleabes brøleabens brøleabers brøleabernes

References