besynderlig

Danish

Etymology

From Middle Low German besunderich. Cf. also synderlig.

Adjective

besynderlig (neuter besynderligt, plural and definite singular attributive besynderlige)

  1. strange
    Synonyms: mærkværdig, ejendommelig

Declension

Inflection of besynderlig
positive comparative superlative
indefinite common singular besynderlig mere besynderlig mest besynderlig2
indefinite neuter singular besynderligt mere besynderlig mest besynderlig2
plural besynderlige mere besynderlig mest besynderlig2
definite attributive1 besynderlige mere besynderlig mest besynderlige

1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Derived terms

See also

References