belejrer

Danish

Etymology

From belejre +‎ -er

Noun

belejrer c (singular definite belejreren, plural indefinite belejrere)

  1. (rare) a besieger

Declension

Declension of belejrer
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative belejrer belejreren belejrere belejrerne
genitive belejrers belejrerens belejreres belejrernes

References