belejrer
Danish
Etymology
Noun
belejrer c (singular definite belejreren, plural indefinite belejrere)
- (rare) a besieger
Declension
| common gender |
singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | belejrer | belejreren | belejrere | belejrerne |
| genitive | belejrers | belejrerens | belejreres | belejrernes |