behärskning

Swedish

Etymology

behärska +‎ -ning (“-ing”)

Noun

behärskning c

  1. self-control, restraint

Declension

Declension of behärskning
nominative genitive
singular indefinite behärskning behärsknings
definite behärskningen behärskningens
plural indefinite — —
definite — —

Derived terms

References