bedufan

Old English

Etymology

From be- +‎ dūfan (“to dive, sink”).

Pronunciation

  • IPA(key): /beˈduː.fɑn/, [beˈduː.vɑn]
  • Rhymes: -uː.fɑn

Verb

bedūfan

  1. to put under, submerge, immerse, drown

Conjugation

Derived terms

Descendants

  • Middle English: *bidiven; bedoven (“past participle”)

Further reading