bævre

Danish

Etymology

From Old Norse bifra, variant of bæve.

Verb

bævre (imperative bævr, infinitive at bævre, present tense bævrer, past tense bævrede, perfect tense bævret)

  1. tremble, quake (especially out of fear)

Conjugation

Conjugation of bævre
active passive
infinitive bævre bævres
present bævrer bævres
past bævrede bævredes
imperative bævr —
participle
present bævrende
past (have / havde) bævret
gerund bævren

Synonyms

References