anstendig

Norwegian Bokmål

Etymology

Borrowed from German anständig (“decent, respectable”), from Anstand (“dignity, decorum”) + -ig (“adjective-forming suffix”).

Compare Norwegian Nynorsk anstendig and Swedish anständig (“decent, respectable”). The related Danish anstændig was borrowed from Middle Low German anstendich.

Pronunciation

  • IPA(key): /¹anˈstɛn.di/, [anˈstɛ̀n.dɪ̌]
  • Rhymes: -ɛndi
  • Hyphenation: an‧sten‧dig

Adjective

anstendig (neuter singular anstendig, definite singular and plural anstendige, comparative anstendigere, indefinite superlative anstendigst, definite superlative anstendigste)

  1. decent, respectable, presentable; having an appearance, condition, or standard suitable for someone or something
    Synonym: ordentlig
    Ser jeg noenlunde anstendig ut på håret? ― Does my hair look reasonably presentable?
    • 1907, Bernt Lie, Mot Overmagt, page 162:
      Jonina var ute av stand til at berede en endog tilnærmelsesvis anstændig visitasmiddag
      Jonina was incapable of preparing even a remotely decent dinner for the official visitation.
    • 1882, Henrik Ibsen, En folkefiende [An Enemy of the People], page 53:
      tarveligt, men anstændigt klædt
      shabbily but respectably dressed
  2. acceptable, adequate, reasonable; meeting a satisfactory standard
    Synonym: forsvarlig
    Jobben gir en anstendig lønn. ― The job pays a decent salary.
    • 1903, Otto Sverdrup, Nyt Land [New Land], volume I, page 361:
      dersom vi bare paa en nogenlunde anstændig maate … kunde kjæmpe os gjennom strædet i vest
      if only we could fight our way through the strait to the west in a reasonably satisfactory manner
  3. decent, proper, respectable, decorous, seemly; conforming to accepted standards of morality, propriety, or conduct
    Synonyms: sømmelig, respektabel, skikkelig
    Antonym: uanstendig
    Han oppførte seg anstendig. ― He behaved decently.
    • 1834, J.S. Welhaven, Norges Dæmring:
      at leve her anstændigt efter skikken
      to live here respectably according to custom
    • 1890, Henrik Ibsen, Hedda Gabler, page 175:
      ethvert anstændigt hus vil fra nu af igen være lukket for Eilert Løvborg
      from now on, every respectable house will once again be closed to Eilert Løvborg
    • 1877, Henrik Ibsen, Samfundets støtter [The Pillars of Society], page 82:
      de er … anstændige og skikkelige
      they are decent and respectable
    • 1877, Henrik Ibsen, Samfundets støtter [The Pillars of Society], page 34:
      mennesker, der var … så anstændige og så moralske
      people who were so decent and so moral
    • 1891, Arne Garborg, Trætte Mænd [Weary Men], page 81:
      vort forhold er da … anstændigt nok
      then our relationship is decent enough
    • 1882, Alexander L. Kielland, Skipper Worse, page 16:
      [frivoliteten] blev elegant, sirlig, anstændig som en menuet
      frivolity became elegant, dainty, and decorous like a minuet

Derived terms

  • (obsolete) anstendigen (“decently”)
  • anstendighet (“decency, propriety”)
  • anstendighetsfølelse (“sense of decency”)
  • anstendighetssans (“sense of decency, sense of propriety”)
  • anstendigvis (“decently; as propriety requires”)
  • uanstendig (“indecent, improper”)
  • uanstendighet (“indecency, impropriety”)
  • (literary) velanstendig (“decent, respectable”)
  • (literary) velanstendighet (“decorum, propriety”)

References

  • “anstendig” in The Bokmål Dictionary.
  • “anstendig” in Norwegian Academy Dictionary (NAOB).
  • Carina Nilstun (9 October 2025), “anstendig”, in Store norske leksikon‎[1], retrieved 30 July 2026