abjekt

German

Etymology

    Borrowed from French abject.

    Pronunciation

    • Audio (Germany (Berlin)):(file)

    Adjective

    abjekt (strong nominative masculine singular abjekter, comparative abjekter, superlative am abjektesten)

    1. abject
    2. despicable

    Declension

    Positive forms of abjekt
    number & gender singular plural
    masculine feminine neuter
    predicative er ist abjekt sie ist abjekt es ist abjekt sie sind abjekt
    strong declension
    (without article)
    nominative abjekter abjekte abjektes abjekte
    genitive abjekten abjekter abjekten abjekter
    dative abjektem abjekter abjektem abjekten
    accusative abjekten abjekte abjektes abjekte
    weak declension
    (with definite article)
    nominative der abjekte die abjekte das abjekte die abjekten
    genitive des abjekten der abjekten des abjekten der abjekten
    dative dem abjekten der abjekten dem abjekten den abjekten
    accusative den abjekten die abjekte das abjekte die abjekten
    mixed declension
    (with indefinite article)
    nominative ein abjekter eine abjekte ein abjektes (keine) abjekten
    genitive eines abjekten einer abjekten eines abjekten (keiner) abjekten
    dative einem abjekten einer abjekten einem abjekten (keinen) abjekten
    accusative einen abjekten eine abjekte ein abjektes (keine) abjekten
    Comparative forms of abjekt
    number & gender singular plural
    masculine feminine neuter
    predicative er ist abjekter sie ist abjekter es ist abjekter sie sind abjekter
    strong declension
    (without article)
    nominative abjekterer abjektere abjekteres abjektere
    genitive abjekteren abjekterer abjekteren abjekterer
    dative abjekterem abjekterer abjekterem abjekteren
    accusative abjekteren abjektere abjekteres abjektere
    weak declension
    (with definite article)
    nominative der abjektere die abjektere das abjektere die abjekteren
    genitive des abjekteren der abjekteren des abjekteren der abjekteren
    dative dem abjekteren der abjekteren dem abjekteren den abjekteren
    accusative den abjekteren die abjektere das abjektere die abjekteren
    mixed declension
    (with indefinite article)
    nominative ein abjekterer eine abjektere ein abjekteres (keine) abjekteren
    genitive eines abjekteren einer abjekteren eines abjekteren (keiner) abjekteren
    dative einem abjekteren einer abjekteren einem abjekteren (keinen) abjekteren
    accusative einen abjekteren eine abjektere ein abjekteres (keine) abjekteren

    Norwegian Bokmål

    Pronunciation

    • IPA(key): /abˈjɛkt/
    • Audio:(file)
    • Rhymes: -ɛkt
    • Hyphenation: ab‧jekt

    Etymology 1

    From French abject (“abject; vile, despicable”), from Latin abiectus (“thrown or cast aside; abandoned, overthrown”), perfect passive participle of abiciō (“to throw away/down; abandon, overthrow; humble”), from both ab (“from, away from”), from ab (“from, away from, on, in”), from Proto-Italic *ab, from Proto-Indo-European *h₂epó (“off, away”) + and from iaciō (“to throw, hurl, cast, fling”), from *(H)yeh₁- (“to throw”).

    Adjective

    abjekt (neuter singular abjekt, definite singular and plural abjekte, comparative mer abjekt, superlative mest abjekt)

    1. (art, philosophy) abject (degraded; servile; grovelling; despicable)
      Synonyms: avskyelig, frastøtende, tabubelagt
      • 2013 January 18, Morgenbladet, page 36:
        [kunstverket] understreket de eksessive og abjekte sidene ved forbrukersamfunnet i form av glorete gipsskulpturer av kremkaker og hofteholdere
        [the work of art] emphasized the excessive and abject aspects of the consumer society in the form of gaudy plaster sculptures of cream cakes and hip holders
      • 2013 April 12, Dagbladet, page 66:
        surmagede representanter for den intellektuelle middelklasse kjenner et behov for å markere connaiseurship eller autentisitet ved å gjøre Justin Bieber til det abjekte, en persona non grata
        sour-minded representatives of the intellectual middle class feel a need to mark connaiseurship or authenticity by making Justin Bieber the abject, a persona non grata

    Etymology 2

    From Latin abiectus (“thrown or cast aside; abandoned, overthrown”), perfect passive participle of abiciō (“to throw away/down; abandon, overthrow; humble”), from both ab (“from, away from”), from ab (“from, away from, on, in”), from Proto-Italic *ab, from Proto-Indo-European *h₂epó (“off, away”) + and from iaciō (“to throw, hurl, cast, fling”), from *(H)yeh₁- (“to throw”).

    Adjective

    abjekt (neuter singular abjekt, definite singular and plural abjekte, comparative mer abjekt, superlative mest abjekt)

    1. (obsolete) abject (showing utter hopelessness, helplessness; showing resignation; wretched)
      Synonyms: lav, ussel, nedrig, foraktelig
      • 1977, Conrad Nicolai Schwach, Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem, page 292:
        at jeg, som ved to sygdomme havde lært at kjende farerne ved omgang med løse fruentimmer, nu som nygift skulde fortsætte slig omgang, vilde have været samvittighedsløst og ligefrem abject
        that I, who by two diseases had learned to know the dangers of dealing with loose mistresses, now as a newlywed should continue such dealings, would have been unscrupulous and downright abject

    References

    • “abjekt” in Norwegian Academy Dictionary (NAOB).
    • “abjekt” in Store norske leksikon