Volltreffer
German
Etymology
voll (“full”) + Treffer (“hit”)
Pronunciation
Noun
Volltreffer m (strong, genitive Volltreffers, plural Volltreffer)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indef. | def. | noun | def. | noun | |
| nominative | ein | der | Volltreffer | die | Volltreffer |
| genitive | eines | des | Volltreffers | der | Volltreffer |
| dative | einem | dem | Volltreffer | den | Volltreffern |
| accusative | einen | den | Volltreffer | die | Volltreffer |
Descendants
- → Dutch: voltreffer
Further reading
- “Volltreffer” in Duden online