Tibetçe
Turkish
Etymology
By surface analysis, Tibet (“Tibet”) + -çe
Proper noun
Tibetçe
- Tibetan (language)
Declension
| singular | plural | |
|---|---|---|
| nominative | Tibetçe | — |
| definite accusative | Tibetçeyi | — |
| dative | Tibetçeye | — |
| locative | Tibetçede | — |
| ablative | Tibetçeden | — |
| genitive | Tibetçenin | — |
Further reading
- “Tibetçe”, in Turkish dictionaries, Türk Dil Kurumu