Tanker
German
Etymology
From tanken + -er, possibly reinforced by English tanker.
Pronunciation
Noun
Tanker m (strong, genitive Tankers, plural Tanker)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indef. | def. | noun | def. | noun | |
| nominative | ein | der | Tanker | die | Tanker |
| genitive | eines | des | Tankers | der | Tanker |
| dative | einem | dem | Tanker | den | Tankern |
| accusative | einen | den | Tanker | die | Tanker |
Hyponyms
- Asphalttanker
- Binnentanker
- Chemietanker
- Chemikalientanker
- Flüssiggastanker
- Fruchtsafttanker
- Gastanker
- Großtanker
- Öltanker
- Produktentanker
- Riesentanker
- Säuretanker
- Supertanker
- Treibstofftanker
- Unglückstanker
- Wasserstofftanker
- Wassertanker
Derived terms
- Tankerflotte
- Tankerhavarie
- Tankerkatastrophe
- Tankerunfall
- Tankerunglück
- Tankerverkehr