Polarmeer
German
Etymology
polar (“polar”) + Meer (“sea”)
Noun
Polarmeer n (strong, genitive Polarmeers or Polarmeeres, plural Polarmeere)
- polar sea
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indef. | def. | noun | def. | noun | |
| nominative | ein | das | Polarmeer | die | Polarmeere |
| genitive | eines | des | Polarmeers, Polarmeeres | der | Polarmeere |
| dative | einem | dem | Polarmeer, Polarmeere1 | den | Polarmeeren |
| accusative | ein | das | Polarmeer | die | Polarmeere |
1Now rare, see notes.