Magnetar
German
Etymology
Borrowed from English magnetar.
Pronunciation
Noun
Magnetar m (strong, genitive Magnetars, plural Magnetare)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indef. | def. | noun | def. | noun | |
| nominative | ein | der | Magnetar | die | Magnetare |
| genitive | eines | des | Magnetars | der | Magnetare |
| dative | einem | dem | Magnetar | den | Magnetaren |
| accusative | einen | den | Magnetar | die | Magnetare |