Forderer
German
Etymology
From fordern (“to demand”) + -er.
Pronunciation
Noun
Forderer m (strong, genitive Forderers, plural Forderer, feminine Forderin)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indef. | def. | noun | def. | noun | |
| nominative | ein | der | Forderer | die | Forderer |
| genitive | eines | des | Forderers | der | Forderer |
| dative | einem | dem | Forderer | den | Forderern |
| accusative | einen | den | Forderer | die | Forderer |