șeptime

See also: septime and Septime

Romanian

Etymology

    From șapte (“seven”) + -ime.

    Pronunciation

    • IPA(key): /ʃepˈti.me/

    Noun

    șeptime f (plural șeptimi)

    1. a seventh (one of seven equal parts of a whole)

    Declension

    singular plural
    indefinite definite indefinite definite
    nominative-accusative șeptime șeptimea șeptimi șeptimile
    genitive-dative șeptimi șeptimii șeptimi șeptimilor
    vocative șeptime, șeptimeo șeptimilor