ørn

See also: Appendix:Variations of "orn"

Danish

Etymology

From Old Norse ǫrn, from Proto-Germanic *arô, from Proto-Indo-European *h₃or-no- (“eagle”). More at erne.

Pronunciation

  • IPA(key): /œrn/, [œ̞ɐ̯ˀn]

Noun

ørn c (singular definite ørnen, plural indefinite ørne)

  1. eagle

Declension

Declension of ørn
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative ørn ørnen ørne ørnene
genitive ørns ørnens ørnes ørnenes

Derived terms

Further reading

Faroese

Etymology

From Old Norse ǫrn, from Proto-Germanic *arô, from Proto-Indo-European *h₃or-no- (“eagle”).

Pronunciation

  • IPA(key): /œɻɳ/

Noun

ørn f (genitive singular arnar, plural ørnir)

  1. eagle (Aquila)

Declension

f5 singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative ørn ørnin ørnir ørnirnar
accusative ørn ørnina ørnir ørnirnar
dative ørn ørnini ørnum ørnunum
genitive arnar arnarinnar arna arnanna

Derived terms

Norwegian Bokmål

A white-tailed eagle fishing in Raftsund, Norway.
An eagle in the coat of arms of Germany.

Pronunciation

  • IPA(key): /øːrn/, [øːɳ]
  • Rhymes: -øːrn
  • Hyphenation: ørn

Etymology 1

PIE word
*h₃érō

Inherited from Old Norse ǫrn (“eagle”), from Proto-Germanic *arnuz (“eagle”), reanalysed as a u-stem from the accusative plural *arnunz of Proto-Germanic *arô (“eagle”), from Proto-Indo-European *h₃érō (“eagle”). Doublet of are (“sea eagle”).

Compare Norwegian Nynorsk ørn, Danish ørn, Swedish örn, Icelandic örn, Faroese ørn, Dutch arend, German Aar and English erne (“eagle”).

Noun

ørn f or m (definite singular ørna or ørnen, indefinite plural ørner, definite plural ørnene)

  1. (zoology) eagle; any of various large birds of prey, especially members of several genera in the family Accipitridae
    En ørn kretset høyt over fjellet. ― An eagle circled high above the mountain.
    • traditional, Sal [Psalms], 103:5:
      [Herren] metter ditt liv med det gode, du blir ung igjen som ørnen
      [The Lord] fills your life with good things; you become young again like the eagle.
    • traditional, Matt [Matthew], 24:28:
      hvor åtselet er, der skal ørnene samles
      Where the carcass is, there the eagles will gather.
    • 1825, Henrik Wergeland, Norges Frihed:
      liig Norriges ørne med vidtslagne vinger det [Stortinget] dække vort Norriges frihed
      Like Norway's eagles with wings spread wide, may it [the Storting] shelter the freedom of our Norway.
    • 1829, Henrik Wergeland, “En Sangfuld Sommermorgen paa Skreya”, in Digte, 1ste Ring:
      flyv høit, min ørn, mod din sol! enten styrte ned du med knusede vinger, o eller og fange du solen!
      Fly high, my eagle, toward your sun! Either fall with broken wings, oh, or else capture the sun!
    • 1873, Henrik Ibsen, Hærmændene på Helgeland, page 47:
      sæt en ørn i bur og den vil bide i stængerne
      Put an eagle in a cage and it will bite at the bars.
    • 1874, Henrik Ibsen, Peer Gynt, page 65:
      der sejler to brune ørne
      There sail two brown eagles.
    • 1874, Henrik Ibsen, Peer Gynt, page 159:
      gammel ørn sin fjærham fælder
      An old eagle sheds its plumage.
    • 1859, Bjørnstjerne Bjørnson, “Over de høje fjelle”, in Arne:
      ørnen løfter med sterke slag over de høje fjelde
      The eagle rises with powerful strokes over the high mountains.
    • 1908, Hans E. Kinck, Driftekaren, page 45:
      grisk over grænd svæver ørnens klo
      The eagle's claw hovers greedily over the border.
    • 1904, Knut Hamsun, Det vilde Kor, page 103:
      han svinged sig en morgen som en ørn op mod sky
      One morning he soared like an eagle up toward the sky.
    • 1921, Sigrid Undset, Husfrue, page 188:
      de ødeste heierne her i landet, hvor intet færdes uten ren og varg og ørn skriker
      The most desolate moors in this country, where nothing roams except reindeer and wolf, and the eagle cries.
    • 1934, Arnulf Øverland, Riket er ditt, page 93:
      ørnens spilte vinge
      the eagle's outspread wing
    • 2005, Steinar Lem, Det lille livet:
      samene søker årlig om erstatning for et stort antall reinsdyr tatt av ørn, tallet har vært oppe i 12 000 dyr
      The Sámi apply annually for compensation for large numbers of reindeer taken by eagles; the figure has reached 12,000 animals.
    • 2010, Chris Tvedt, Dødens sirkel:
      ørnens øye var gult som rav
      The eagle's eye was yellow as amber.
    1. an eagle emblem; an image or figure of an eagle used as a symbol, especially on a flag, coat of arms, or national emblem
      Den tyske ørn er et kjent nasjonalsymbol. ― The German eagle is a well-known national symbol.
      • 1875, Henrik Ibsen, Digte, page 134:
        på sørgelak trykkes enhjørning og ørn og alle de andre dyr
        On mourning sealing wax are stamped unicorn and eagle and all the other animals.
      • 1988, Tormod Haugen, Farlig ferd:
        en truende rytter med ørn i skjoldet
        A threatening rider with an eagle on his shield.
      • 1997, Pål Gerhard Olsen, Manndomsprøven:
        en stemmeurne … med den amerikanske ørnen på
        A ballot box … with the American eagle on it.
  2. (figuratively) an eagle; a proud, strong, independent or imposing person likened to the bird
    Den gamle lederen ble omtalt som en ørn. ― The old leader was described as an imposing eagle.
    gamle ørn — (informal, often humorous) old friend, old pal; a familiar greeting or form of address to an old friend, especially one not seen for some time
    Gratulerer med dagen, gamle ørn! ― Happy birthday, old friend!
    • 1875, Henrik Ibsen, Digte, page 84:
      hjem han foer i solskin, den gamle ørn
      Home he went in sunshine, the old eagle.
    • 1870, Bjørnstjerne Bjørnson, Arnljot Gelline, page 111:
      fallen var Arnljot, fjældenes ørn paa sletten skudt
      Fallen was Arnljot, the eagle of the mountains, shot down on the plain.
    • 1995, John Ege, Dominoklubben:
      – Ta deg en drink til, gamle ørn
      Have another drink, old friend.
    1. a highly gifted person; someone of exceptional intellectual or spiritual ability
      Hun ble regnet som en ørn blant studentene. ― She was regarded as an exceptionally gifted person among the students.
      • 1951, Sigrid Undset, Caterina av Siena, page 20:
        forholdet mellom den bra, enfoldige Lapa og hennes unge ørn av en datter
        the relationship between the good, simple Lapa and her young eagle of a daughter.
Derived terms
  • dobbeltørn (“double-headed eagle”)
  • fiskeørn (“osprey”)
  • gjøglerørn (“bateleur”)
  • hannørn (“male eagle”)
  • havørn (“white-tailed eagle”)
  • hunnørn (“female eagle”)
  • kongeørn (“golden eagle”)
  • landørn (“golden eagle (dialectal)”)
  • slagørn (“golden eagle (dialectal)”)
  • steppeørn (“steppe eagle”)
  • ørnaktig (“eagle-like; proud or powerful like an eagle”)
  • ørne (“to curve, arch; become aquiline”)
  • ørneaktig (“eagle-like; proud or powerful like an eagle”)
  • ørneblikk (“eagle eye; keen gaze”)
  • ørnehann (“male eagle”)
  • ørnehunn (“female eagle”)
  • ørneklo (“eagle claw”)
  • ørnenebb (“eagle's beak”)
  • ørnenese (“aquiline nose”)
  • ørnereir (“eagle's nest”)
  • ørnerede (“eagle's nest”)
  • ørnestolt (“proud as an eagle”)
  • ørneunge (“eaglet”)
  • ørnunge (“eaglet”)
  • ørnevinge (“eagle wing”)
  • ørneøye (“eagle eye; keen eye”)
  • ørnvåk (“long-legged buzzard”)

Etymology 2

See the etymology of the corresponding lemma form.

Verb

ørn

  1. (dialectal) imperative of ørne (“to faint, swoon, pass out”)

Etymology 3

See the etymology of the corresponding lemma form.

Verb

ørn

  1. (literary, rare) imperative of ørne (“to curve, arch; become aquiline”)

References

Anagrams

  • nør

Norwegian Nynorsk

Etymology

From Old Norse ǫrn, from Proto-Germanic *arô.

Pronunciation

  • IPA(key): /œːɳ/ (not guttural R dialects)

Noun

ørn f or m (definite singular ørnen or ørna, indefinite plural ørnar or ørner, definite plural ørnane or ørnene)

  1. an eagle
    Synonyms: klikse, skinnbukse

Derived terms

  • arn (see that for derived given names)

Male given names:

  • Ørn, Orn
  • Ørnolv, Ørnulv

References