întregime

Romanian

Etymology

    From întreg + -ime.

    Pronunciation

    • IPA(key): /ɨn.treˈd͡ʒi.me/

    Noun

    întregime f (plural întregimi)

    1. entirety

    Declension

    singular plural
    indefinite definite indefinite definite
    nominative-accusative întregime întregimea întregimi întregimile
    genitive-dative întregimi întregimii întregimi întregimilor
    vocative întregime, întregimeo întregimilor